Poetisk Parloir - Arbog 2013
Поделись книгой!
Автор: le Berthélaine
2013
Переплёт: Мягкая обложка, 102 страницы
Категория: Книги
ISBN: 9788771456202
Где найти книгу?
📖 Книга "Poetisk Parloir - Årbog 2013".
Poetisk Parloir - Årbog 2013
I et afsæt af vor danske kulturarv - dens æstetik og etik - tag perspektiv på nutidens debat og problematik.
Om året der gik, husker du ...
Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.
Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.
Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.
Da kulturministeren dødede seks kirker.
Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).
Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?
"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"
Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til.
"Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"
Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler - nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv - da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen.
"Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"
Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi.
Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.
Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.
Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.
I 1916 gik Søndergaard på
Poetisk Parloir - Årbog 2013
I et afsæt af vor danske kulturarv - dens æstetik og etik - tag perspektiv på nutidens debat og problematik.
Om året der gik, husker du ...
Da Bubber gik hånd i hånd med homo? - og blev truet.
Da "abortturisme" sendrægtigt trak ud.
Da jødiske forældre blev advaret om at sende deres børn i skole på Nørrebro.
Da kulturministeren dødede seks kirker.
Da statsmagten greb ind i lærerkonflikten (og gjorde undervisning til kødkonserves og læreren til slagteriarbejder).
Men skal undervisning og dannelse i Danmark ske på akkord? Er det ordets oplivende og frie vej?
"Nej," siger jeg, "bevar friheden i det danske samfund!"
Gymnasieskolen fik også sine drag: med ét hug indførtes tidsregistrering af lektor og adjunkt, der nu skal stemple ind og ud som et drog, hvem man nærede mistillid til.
"Tak uskæbne," siger jeg, "bevar tilliden i det danske samfund!"
Men går vi på akkord og fabrikerer børn og unge som IKEA-moduler - nok billige og gangbare varer, så dog sjældent erhvervet med henblik på et helt liv - da risikerer vi at miste det særegne danske: evnen til frit at tænke selv, at tænke ud af boxen.
"Tingsliggørelse, aldrig," siger jeg, "bevar åndsfriheden i det danske samfund!"
Men dirigentstokken af i dag er en totakter, en mekanik-motor der roterer to mislyde: kontrol og tidstyranni. - Dens snæversyn er økonomi.
Men pukker og stikker stokken sin dødetakt og monotoni for længe - svunget af en ubegavet modulsjæl - og blind følger blind ud af samlebåndets mani, da vågne Holger og dansken til kamp og dåd mod den indre fjende - registrerings og kontrolmennesket.
Alt for længe og uantastet er dette umenneske og dets uvæsen diffunderet ud i folk, land og fæ ... i år direkte ind i kernen af Danmark, vor uddannelse og dannelse.
Denne samfundsderoute tilskynder mig til at re-artikulere en stor ener i dansk maleri, Jens Søndergaard (1895-1957). Se således hundred år tilbage i tid, æstetik og etik i perspektiv af nutiden.
I 1916 gik Søndergaard på
Мнения